Vi mødtes i klubben i højt humør ved 8 tiden, med et fantastisk solskinsvejr.

Og efter en kort og begivenhedsløs tur til Rødvig, parkerede vi på rastepladsen ved siden af havnen. På dette tidspunkt var der ikke andre på stedet.

Efter at have 'gearet-up', gik vi i vandet. De første 100 meter var der temmeligt lavt vand, ca 1 m, men efter dette stykke begyndte det at skråne lidt ned.

På et tidspunkt i starten fik vi repeteret procedurerne for makkerseparation Laughing , idet sigten var nede på 0,5 m med en del løs tang og andet i vandet.

Men alt gik som det skulle, vi fandt hinanden igen og fortsatte dykket sammen. Vi fik ikke set så mange af de 'berømte' canyons, men vi fik da set en hel del dyreliv og også en del store kalkstensformationer. Tilbageturen tog lidt længere end beregnet, da vi var kommet lidt mere nordpå, men så fik vi da også lidt god motion.

Vel oppe på pladsen igen ankom der et stort hold dykkere, så pladsen er formodentlig velbesøgt.

Alt ialt et godt dyk med masser af fiske liv.