Sikke en tur. Det var endelig lykkedes os at finde en dag hvor vejret artede sig rimeligt. Om morgenen 2-4 m/s, under 0,25 m bølger, og op ad dagen 4-6 m/s og under 1 m bølger, så afsted kom vi, fem mand høj. En enkel med dobbeltsæt, og en gæst (Claus Hornstrup) med rebreather. Og mig med en hævesæk, som Søren havde travlt med at grine af, men men men...

Med to dyk planlagt var båden fyldt rigtigt godt op, men dog ikke mere end at man kunne sidde meget behageligt, og med næsten fuld drøn derud gik turen rigtigt hurtigt, selvom man jo er utålmodig. Nilfisken (Claus med Rebreather) og Tonny med dobbeltsæt dykkede sammen, så de kunne få god bundtid, og så dykkede vi tre andre sammen.

På turen derud skulle Tonny lave sjov med at han fandt en dåsesodavand, så han listede en sodavand ud, og ville stikke den i vandet, og sige 'se hvad jeg fandt'. Ned i vandet røg den, og så blev den ellers flået ud af hånden på ham, så han måtte noget slukøret melde at han vist lige havde smidt min sodavand ud Laughing Heldigvis var der masser af andre drikkevarer ombord, så det blev ikke det store problem.

Efter en god sejltur fra Mosede gik vi gang med at søge efter vraget, første gang fik vi ikke rigtig fat, men anden gang lykkedes det. Vi tre enkeltflaske dykkere hoppede hurtigt i, og sikrede at ankeret sad på vraget, og det gjorde det lige så fint.

Turen gik rundt om stævnen, og op over dæk, rundt på bagenden, og op over overbygningen, der er kommet rigtigt mange huller, og ting er faldet sammen siden vi sidst var på Vapper, og det ser mere og mere vakkelvornt ud, der var heller ikke nogen der skulle vove sig indenfor. Søren havde haft noget freeflow da han hoppede i baljen, så han gik op før vi to andre. Purlund og jeg dykkede videre, indtil vi stødte ind i den aftalte tidsramme, og søgte derefter op på sikkerhedsstop. Lidt ærgeligt at vi havde været så forsigtige med tidsrammen inden vi hoppede i vandet, for vi havde begge masser af luft og tid tilbage.

Så gjorde Nilfisken og Tonny sig klar, med stageflasker, slanger og tjulahejs alle vegne. Claus gik ned på et par meter og ventede, for ikke at ligge og vugge i overfladen. Fascinerende at sidde i båden og holde øje med ham, uden en eneste boble :-)

Nå, de kom afsted og gik ned, og pludselig kogte vandet, et område der var større end båden, var spillevende, vi gjorde klar til at hoppe i for at hjælpe, men det holdt op, og de boblede videre stille og roligt, men det var godt nok voldsomt.

Efter lidt over en time, dukkede de op igen, det havde vist været et fint dyk, alle boblerne tidligere skyldes et freeflow Tonny havde haft på stageflasken. De fortalte at ankertorvet var ved a blive savet over af vraget, og ganske rigtigt, det lå pludseligt og svævede bag os, æv. Nå, men vi skulle ned alligevel igen, så vi kunne jo tage ankeret med op, og takket være den hævesæk jeg havde med, var det jo ikke en kompliceret operation (Laughing).

Så vi fik placeret båden over vraget, og afsted kom vi, puuuha, det var koldt, måske mest fordi jeg ikke havde fået lukket tørdragten helt Roll Eyes

Så fik Purlund hævesækken, mens Tonny arbejdede på at få min dragt lukket, efter afmontering af BCD, lykkdes det, og også jeg kunne komme afsted, jeg kunne ikke få lukket BCD'en igen i første forsøg, men det lykkedes efter et par forsøg. Desværre var min flaske ikke blevet fyldt ordentligt, så der var kun 110 bar på, men jeg kunne så låne en næsten ubrugt stageflaske fra Claus, tusind tak!

Så gik det ned til vraget, vi var havnet på den 'forkert' side i forhold til ankeret, så vi gik rundt om, og gik i gang med at lede. Purlund fandt det hurtigt, og så var det ellers at få monteret hævesækken. Ind med regulatoren fra stageflasken, og så ellers purge for at få den fyldt op. Og WOW, så lettede den ellers, med en sky af bobler efter sig. Lidt spændende om de kunne finde den på overfladen.

Desværre så lavede stageflasken freeflow efter en purge, så den blev lukket ned, og jeg brugte bare min almindelige flaske, men der var ikke så meget luft på, så jeg besluttede mig for at gå op igen. Så jeg vinkede farvel til de andre, mens jeg gik til dækket for at pakke decobøje ud, den blev også afskudt, og så var det ellers op på sikkerhedsstop. 3 min så tæt på sejlrenden er altså spændende Eek, men ud fra den fornemmelse jeg havde af strøm, syntes jeg ikke jeg bevægede mig så meget, så jeg prøvede at kompensere lidt.

Da jeg kom op, var båden lige ved siden af, så det gik fint med at komme op, lidt mange opgaver på et enkelt dyk, med ingen anker, utæt dragt, lukning af BCD, stageflaske, freeflow og hævesæk, men spændende var det.

Efter yderligere ½ time dukkede de andre op, også med en fin deco bøje, de havde vist også haft et godt dyk.

Hævesækken med ankeret, om de havde fundet den? Jo, det må man vist sige, de kunne høre den komme op, og den lettede nærmest ud af vandet Laughing Så det virkede, dejligt.

Heldigt at en udstyrsrytter havde fået den tossede idé at tage sådan en med, eller hvad Wink.

Så gik det ellers tilbage mod kysten, det havde også blæst lidt op, så turen tilbage gik med vinden i ryggen, og ind imellem med nogle enorme skumsprøjt over båden på grund af bølger, men ellers gik det fint og hurtigt ind.

Tak for en god tur, med masser af oplevelser, og som sædvanligt skæg og hygge.