Vi var 4 der gerne ville afsted til Halsskov Havn igen, efter det første succesfulde besøg havde vi også fået vores egen nøgle.

Vejret var fint, og i havnen var der blikstille. Anya, Fribert, Formanden og Torben var afsted. Vi gik ned ved stranden, så kunne man lige stå og tage det sidste på i vand til hoften, super behageligt.

Da vi stod og overskuede området kom en instruktør fra Slagelse dykkerklub og fortalte os lidt om de forskellige steder der var interessante ting, så efter det besluttede Anya og jeg os for at besøge de tre betonklodser der står midt i bassinet, og Søren og Torben besøgte bolværket.

Begge steder var meget spændende steder, og begge hold var afsted i over en time. Vi så blandt andet en stor torsk der lå og gemte sig under de store betonplader, og Søren fandt en fin fiskestang med hjul, kroge og det hele. Nogle områder er der ufattelig dårlig sigt, så dårligt at man svømmede direkte ind i bunden uden at se den.

Efter de fine dyk blev der hygget med Grill, pølser og drikkevarer på molen, til stor misundelse fra de andre dykkere dernede.

Tak for en hyggelig dag til alle!

Vi benytter os af cookies på denne side. Cookies bliver brugt ved login og statistik på siden. Du kan ikke benytte siden hvis du ikke accepterer cookies. For at finde ud af mere de cookies vi bruger og hvordan du sletter dem, se vores Privatlivs Politik.

Jeg accepterer cookies fra denne side