Efter at Purlund havde opdaget at der blev lovet 2-4 sekundmeter vind og ingen bølger søndag blev den helt store telefon kæde sat igang. Der blev hurtigt fyldt op med folk i vores båd og listen kom til at bestå af

Bageren, Fribert, Formanden, Morten Bo, Purlund, Tonny og Trykkeren. Bjarne Hanning valgte at gå med som bådfører et hverv han opfyldte til UG. (For nu at blive i en karakter skala han kender).

Aftenen før meldte Trykkeren fra da han stadigt ikke var helt på toppen efter en forkølelse og på selve dagen valgte Tonny at Sove over sig Rullee med øjnene .

Så vi var 5 dykkere og Hanning der med stor forventning tog mod Rødvig og Vapper. Nøglen vi har til kæden i Rødvig virker stadig, så det var rart. (Hænger i Skabet)

I med båd og udstyr og så afsted mod Vapper. Da vi kom var der allerede en båd fra Baltic Dykkerklub på vapper så vi bandt os på dem og gjorde klar til at gå i vandet. Fribert og Morten Bo gik i først. For ikke at være afhængig af Baltics afgangs tidspunkt tog Kenneth vores trosse med ned og bandt os på styrhuset så vi havde vores egen trosse.

Som nummer to hold gik Purlund, Bageren og Formanden i. Vi havde en aftale med bageren om ikke at gå dybere end hans OW certifikat tillod ham. Men ingen problemer Styrhuset ligger på 6m og dækket på 16m så der er masser at kigge på uden at komme i nærheden af max grænsen.

Som sagt så gjort og efter 45 min dyk på vapper med masser af liv og kig ind i huller kom vi alle glade op efter et fedt dyk.

Så var det tid til madpakke. Perfekt sol og fladt vand gjorde det til en fornøjelse næsten på højde med dykket.

Så lettede vi anker og gik mod Minos. Igen lå vores venner fra Baltic og ventede. Men denne gang var de på vej op fra deres dyk så vi lagde os i vente position så vi ikke smed et anker ned i hovedet på deres dykkere. Da de meldte klar sejlede vi ind over Minos og, med hvad der skulle vise sig at være et mester kast, smed vi ankeret direkte ned midt i Minos lastrum. Hvor det stod ret op og ned på sandbunden.

Denne gang var det kun Formanden, Fribert og Purlund der ville ned. igen et kanon dyk med minimun 15 meter sigt røg vi rundt på Minos . Der stod en svag strøm på tværs af skroget. Men ikke mere end at vi behageligt kunne ligge stille over det som interesserede os. Igen et fedt dyk som midt i afslørede at ankeret stor ret op og ned, som et juletræ, på bunden af Minos.  da det alligevel alene var vægten der holdt os fast i den meget svage vind og strøm valgte vi at pakke ankeret sammen midt i dykket og lægge det på dækket af Minos, så vi var klar til at sejle når vi skulle op.

Alt i alt en fantastisk dag af den slags man lever for som dykker. Tak til alle som var med og synd for jer som ikke var.

Formanden